UNFCCC
UNFCCC eller FCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992.[1] Den har til formål at mindske udledningen af drivhusgasser, men har ikke nogen bindende krav. Konventionen betragtes som en forløber for Kyoto-aftalen fra 1997.
Danmark ratificerede konventionen den 27. april 1993.[2] Efter at konventionen trådte i kraft i 1994, har staterne haft årlige partsmøder (Conferences of the Parties – COP) for at evaluere fremdriften og for at forhandle sig mere bindende protokoller for traktaten.
COP-konferencer
[redigér | rediger kildetekst]COP15
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: FN's klimakonference 2009COP15 (Conferences of the Parties), FN's 15. klimakonference, en videreførelse af FN-konventionen UNFCCC, som blev afholdt i København fra den 7. december 2009 til den 18. december 2009. Dette møde resulterede i en ikke bindende politisk hensigtserklæring.
CO2 i atmosfæren er i 2008 35 % højere, end da industrialiseringen startede.
Det overordnede mål for COP15 var at opnå en ny verdensomspændende klimaaftale som erstatning for Kyoto-aftalen, når den udløber. Man nåede dog kun frem til hensigtserklæringen Copenhagen Accord, der ikke er juridisk bindende.
COP16
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: FN's Klimakonference 2010Fandt sted i Mexico City december 2010.
COP17
[redigér | rediger kildetekst]COP17 fandt sted i Durban i Sydafrika fra den 28. november og var planlagt til at slutte den 9. december 2011, men blev forlænget til den 11. december 2011 om morgenen. Mødet endte med, at de 194 deltagende nationer blev enige om en "køreplan", der skal sikre indgåelsen af en global aftale i 2015 med ikrafttræden i 2020. Samtidig blev man enige om at forlænge klimamålene fra Kyotoprotokollen.[3][4]
COP25
[redigér | rediger kildetekst]COP25 fandt sted i Madrid i Spanien fra den 2. december til den 13. december 2019 under chilensk ledelse. Mødet var oprindeligt planlagt til at skulle afholdes i Brasilien og var derefter planlagt til Chiles hovedstad Santiago de Chile, men planen blev ændret som følge af protesterne i Chile i 2019.
COP28
[redigér | rediger kildetekst]COP28 blev afholdt i Dubai i De forenede arabiske emirater fra den 30. november til den 12. december 2023.[5] Forud for mødet var som sædvanligt udgivet en ny version af FN's "Emissions Gap Report", der løbende dokumenterer forskellen mellem det internationale samfunds forpligtelser med hensyn til CO2-udledninger, og hvad der faktisk indtil videre er opnået.[6]
COP30
[redigér | rediger kildetekst]COP30 blev afholdt i Belém i Brasilien i november 2025. Mødet var præget af, at USA, som under præsident Donald Trump modarbejdede en ambitiøs strategi om at nedbringe verdens udledninger, ikke deltog. Værtslandet Brasilien fremlagde tanker om at lave en køreplan for omstilling væk fra fossil energi, og en gruppe på 84 lande, heriblandt Danmark, bakkede op om idéen. Flere olielande og andre store lande var imidlertid imod. Især Saudi-Arabien, Rusland og Indien modarbejdede forslaget om en sådan køreplan. Den endelige aftaletekst nøjedes derfor med at henvise til en COP-beslutning fra 2023 om, at verden skal frigøre sig fra fossile brændsler. Mødet var på dette punkt derfor hverken et direkte fremskridt eller tilbageskridt med hensyn til de fossile brændslers rolle.[7][8]
Derudover sagde mødets sluttekst, at beløbet til klimatilpasning i de fattige lande skulle tredobles. De rige lande lovede ikke nogen stigning i det samlede klimabeløb, så der var snarere tale om en præcisering af, at en større del af den globale klimahjælp skulle gå til tilpasning fremfor f.eks. omstilling til grøn energi. Derudover blev en ny fond, Tropical Forest Forever Facility (TFFF), som især Brasilien har arbejdet for, oprettet. Fonden skal kanalisere penge til lande, der gør en indsats for at beskytte deres skove.[7]
Efterfølgende blev COP30-mødet af en række lande, ikke mindst i EU, ngo'er som Dansk Industri og klimaforskere kritiseret for at være for uambitiøst og slutteksten for vag, ikke mindst på grund af modstanden fra store lande som Rusland og Indien.[8][9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Parson, E. A., P. M. Haas, and M. A. Levy. 1992. A summary of major documents signed at the earth summit and the global forum. Afsnittet 'Convention on Climate Change'". Arkiveret fra originalen 27. juni 2015. Hentet 26. juni 2015.
- ↑ Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
- ↑ I-lande forlænger Kyotoaftalen
- ↑ Det nåede de frem til på klima-topmødet
- ↑ "UN Climate Change Conference - United Arab Emirates Nov/Dec 2023" hos Unfccc.int
- ↑ "Emissions Gap Report 2023" fra Unep.org
- 1 2 Kirkegaard, Filip Knaack (23. november 2025). "Her er tre ting, du skal vide om ny klimaaftale". DR.
- 1 2 Aagaard, Lars Henrik (22. november 2025). "Så fik verden en ny og vag klimaaftale, og forklaringen er især tre »sorte« lande". Berlingske.
- ↑ "Klimaaftale på COP30 kritiseres for at være for uambitiøs på alle fronter". DR. 22. november 2025.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- unfccc.int
- COP15 Copenhagen 2009, hjemmeside Arkiveret 13. december 2009 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |