Spring til indhold

System

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se System (flertydig). (Se også artikler, som begynder med System)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En skematisk repræsentation af et afsluttet system og dets grænse.

System (fra Latin systēma, som har sin oprindelse i Græsk σύστημα systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning"[1]) er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.

Begrebet af et "samlet hele" kan også angives i termer af et system, som omfatter en mængde af relationer, der adskiller sig fra mængden af relationer til andre elementer, og fra relationer mellem et element af mængden og elementer som ikke er en del af det relationelle regime.

Et system er ud fra et neutralt synspunkt noget funktionelt, som kan benyttes eller gentages igen og igen i forhold til bestemte opgaver.

Begrebet system anvendes bl.a. inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. De videnskabelige forskningsfelter, som er engageret i undersøgelse af de generelle systemers egenskaber omfatter systemteori, cybernetik, dynamiske systemer, termodynamik og komplekse systemer.

De fleste systemer deler fælles karaktertræk, bl.a.:

  • Systemer har struktur, defineret ved komponenter og deres sammensætning;
  • Systemer har opførsel, som omfatter input, processering og output (materiale, energi, information eller data)
  • Systemer har indre sammenhæng: De forskellige systemdele har funktionel såvel som strukturelle relationer mellem hinanden.
  • Systemer kan have nogle funktioner eller grupper af funktioner

Termen system kan også henføre til en mængde af regler som forvalter struktur og/eller opførsel.

Et system er en gruppe af interagerende eller indbyrdes forbundne elementer, der handler efter et sæt regler for at danne en samlet helhed.

Ordet system stammer fra det latinske ord systēma, som er afledt af græsk σύστημα systēma: "samlet begreb bestående af flere dele eller medlemmer, system", eller bogstaveligt "sammensætning".[2] Et system, som er omgivet og påvirket af dets omgivelser, beskrives ud fra dets grænser, struktur og formål, og kommer til udtryk gennem dets funktion. Systemer er genstand for studier inden for systemteori og andre systemvidenskaber.[3] Systemer har flere fælles egenskaber og karakteristika, herunder struktur, funktion(er), adfærd og indbyrdes sammenhæng.

I 1800-tallet var den franske fysiker Nicolas Léonard Sadi Carnot, som forskede i termodynamik, en pioner inden for udviklingen af begrebet system i naturvidenskaberne. I 1824 undersøgte han det system, som han kaldte det arbejdende stof (typisk en mængde vanddamp) i dampmaskiner, med fokus på systemets evne til at udføre arbejde, når det blev tilført varme.[4] Det arbejdende stof kunne bringes i kontakt med enten en kedel, et koldt reservoir (en strøm af koldt vand) eller et stempel (som det arbejdende stof kunne udføre arbejde på ved at trykke på det). I 1850 udvidede den tyske fysiker Rudolf Clausius denne forståelse til også at omfatte begrebet omgivelserne og begyndte at bruge udtrykket arbejdende legeme, når han henviste til systemet. [4] Biologen Ludwig von Bertalanffy blev en af pionererne inden for generel systemteori. I 1945 introducerede han modeller, principper og love, der gælder for generaliserede systemer eller deres underklasser, uanset deres særlige art, arten af deres komponentelementer og forholdet eller 'kræfterne' mellem dem. Sidst i 1940’erne og i midten af 1950’erne var Norbert Wiener og Ross Ashby blandt de første til at bruge matematik til at studere systemer inden for styring og kommunikation, og de kaldte dette felt kybernetik. I 1960’erne anvendte Marshall McLuhan den generelle systemteori i en tilgang, han kaldte felt-tilgang og figur/baggrund-analyse, til studiet af medieteori.[5][6]

I 1980’erne introducerede John Henry Holland, Murray Gell-Mann og andre begrebet komplekst adaptivt system ved det tværfaglige Santa Fe Institute.

Systemteori betragter verden som et komplekst system af forbundne dele. Man afgrænser et system ved at definere dets grænse udadtil; det vil sige, at man definerer, hvilke enheder, der er inden for systemet, og hvilke der er udenfor. Der kan opstilles forenklede fremstillinger (modeller) af systemet, for at forstå det og forudsige eller påvirke dets fremtidige adfærd. Disse modeller kan definere systemets struktur og den dertil knyttede adfærd.

Naturlige og menneskeskabte systemer

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes både naturlige og menneskeskabte (designede) systemer. Naturlige systemer har måske ikke et åbenlyst formål, men deres adfærd kan tolkes som målrettet af en iagttager. Menneskeskabte systemer er lavet med forskellige formål, som opnås gennem handlinger, der udføres af eller sammen med systemet. Delene i et system skal være forbundne; de skal være "designet til at fungere som en sammenhængende enhed"—ellers ville der være tale om to eller flere adskilte systemer.

Teoretisk ramme

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste systemer er åbne systemer, der udveksler stof og energi med deres omgivelser; som en bil, en kaffemaskine eller Jorden. Et lukket system kan udveksle [[energi, men ikke stof, med omgivelserne. Et eksempel herpå er en computer . Et isoleret system udveksler hverken stof eller energi med omgivelserne. Et teoretisk eksempel på et sådant system er universet.

Proces og transformationsproces
[redigér | rediger kildetekst]

Et åbent system kan også betragtes som en afgrænset transformationsproces, altså en "sort boks", der er en proces eller samling af processer, som omdanner input til output. Input bliver forbrugt; output bliver produceret. Begreberne input og output er her meget bredt formulerede. For eksempel er en output fra et passagerskib bevægelsen af mennesker fra afgang til destination.

Et delsystem er et sæt elementer, som er et system i sig selv, og en komponent i et større system. En beskrivelse af et delsystem er et systemobjekt, der indeholder information, som definerer karakteristikaene for et driftsmiljø, kontrolleret af systemet. Datatests udføres for at verificere korrektheden af den enkelte delsystems konfigurationsdata.[7]

Som eksempel på systemer kan nævnes det periodiske system, det politiske system og sociale systemer.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. σύστημα, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus Digital Library
  2. "σύστημα" Arkiveret 2021-01-28 hos Wayback Machine, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek–English Lexicon, på Perseus Digits Library.Definitionen von "System" (1572–2002) af Roland Müller
  3. "Definition of system". Merriam-Webster. Springfield, MA, USA. Arkiveret fra originalen 2017-06-05. Hentet 2019-01-16.
  4. 1 2 Zu einer allgemeinen Systemlehre, Blätter für deutsche Philosophie, 3/4. (Extract in: Biologia Generalis, 19 (1949), 139–164.
  5. McLuhan, Marshall (1964). Understanding Media: The Extensions of Man. McGraw-Hill Education. reissued by Gingko Press, 2003. ISBN 978-1-58423-073-1.
  6. McLuhan, Marshall; Fiore, Quentin (1967). The Medium Is the Massage: An Inventory of Effects (1st ed.). Random House. Reissued by Gingko Press, 2001. ISBN 978-1-58423-070-0.
  7. "Work management subsystem concepts: Subsystem description". www.ibm.com (amerikansk engelsk). Hentet 2024-09-26.
Wikimedia Commons har medier relateret til: