Rustavi
| Rustavi რუსთავი  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Georgien | ||||
| Borgmester | Nino Latsabidze[1] | ||||
| Grundlagt | 1948 | ||||
| Postnr. | 3700–3799 | ||||
| Telefonkode | 341 | ||||
| UN/LOCODE | GEZAK | ||||
| Demografi | |||||
| 132.333 (2023) | |||||
| - Areal | 60,0 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 2.206 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+4 | ||||
| Højde m.o.h. | 350 m | ||||
| Hjemmeside | rustavi.gov.ge | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Rustavi Rustavis beliggenhed i Georgien 41°32′37″N 45°00′42″Ø / 41.5436°N 45.0117°Ø | |||||
Rustavi (georgisk რუსთავი rustavi) er en by i den østgeorgiske provins Kartli med 132.333 (2023) indbyggere. Den ligger ved Mtkvari-floden ca. 40 km sydøst for Tbilisi.
Rustavi blev grundlagt i det 1. århundrede, og den lå ved Silkevejen, der forbandt Europa med Asien. Byen blev ødelagt af mongolerne under Timur.
Rustavi blev igen en by i 1948, da de sovjetiske myndigheder skulle bruge en by til at huse arbejderne ved en metalfabrik, der blev opført mellem 1941 og 1950 til at forarbejde jernmalm fra Aserbajdsjan.
Sovjetunionens kollaps i 1991 var katastrofal for Rustavi, da den også fik den integrerede økonomi, som byen var baseret på, til at falde fra hinanden. I dag er omkring 65% af byens befolkning arbejdsløse, og mange mennesker forlader i disse år byen.
Den største befolkningsgruppe i Rustavi er aserbajdsjanere.
Byen er kendt for Rustavi-koret, der synger traditionel georgisk polyfon sang. Byen har også lånt sit navn til TV-stationen Rustavi 2, som støttede Georgiens nuværende præsident Mikheil Saakasjvili under Rosenrevolutionen.
