Spring til indhold

Robert Charpentier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Charpentier
Personlig information
FødtRobert Bernard Charpentier Rediger på Wikidata
4. april 1916 Rediger på Wikidata
Maule, Frankrig Rediger på Wikidata
Død29. oktober 1966 (50 år) Rediger på Wikidata
Issy-les-Moulineaux, Frankrig Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBanerytter, cykelrytter Rediger på Wikidata
Deltog icykling ved sommer-OL 1936 - mændenes landevejsholdløb,
cykling ved sommer-OL 1936 - mændenes individuelle landevejsløb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Guldvinderne i holdforfølgelsesløbet ved OL 1936: Robert Charpentier, Guy Lapébie, Jean Goujon og Roger Le Nizerhy

Robert Charpentier (født 4. april 1916 i Issy-les-Moulineaux, død 28. oktober 1966) var en fransk landevejscykelrytter, som vandt tre guldmedaljer ved OL 1936.

Cykelkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Charpentier fik smag for cykling, da han var i lære som slagter og bragte varer ud på cykel.[1] Hans første resultater kom i 1934, hvor han vandt løbet Paris-Contres. Året efter blev han nummer to ved VM samt ved de franske mesterskaber i landevejsløb.[2]

Han blev derpå udtaget til at repræsentere Frankrig ved OL 1936 i Berlin. Her stillede han op i holdforfølgelsesløbet på bane samt på landevejen. I holdforfølgelsesløbet besejrede Frankrig først Storbritannien i ny olympisk tid. I kvartfinalen vandt de over Ungarn og i semifinalen over værtsnationen Tyskland. Finalen blev et møde mellem Frankrig og Italien, der havde vundet guld ved de fire foregående olympiske lege. Men skønt løbet var tæt et godt stykke af vejen, trak franskmændene fra til sidst og sejrede med seks sekunder. Guy Lapébie, Jean Goujon og Roger Le Nizerhy udgjorde resten af det franske hold.[3] I landevejsløbet, hvor der både blev kørt om individuelle placeringer og en holdkonkurrence, var der 99 ryttere til start, der for første gang blev afviklet samlet. Løbet var på 100 km på relativt fladt terræn og gav anledning til adskillige uheld og styrt. Løbet blev afgjort i en spurt, hvor omkring 40 ryttere var med, og guld og sølv blev afgjort mellem Charpentier og Lapébie med førstnævnte som vinder med en cykellængde, mens schweiziske Ernst Nievergelt sikrede sig bronze.[4] I holdkonkurrencen vandt Frankrig også med de to øverste individuelle ryttere sammen med Robert Dorgebray (nummer fire). Her blev Schweiz nummer to, mens Belgien fik bronze.[5]

Efter OL blev Charpentier professionel, men opnåede ikke større succes; karrieren blev blandt andet afbrudt af anden verdenskrig.[1]

  1. 1 2 Robert Charpentier, olympedia.org, hentet 6. juni 2025
  2. Robert Charpentier, cykelsiderne.com, hentet 6. juni 2025
  3. Team Pursuit, 4,000 metres, Men, olympedia.org, hentet 6. juni 2025
  4. Road Race, Individual, Men, olympedia.org, hentet 6. juni 2024
  5. Road Race, Team, Men, olympedia.org, hentet 6. juni 2025

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en fransk cykelrytter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.