Spring til indhold

Brotårn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brotårn om et fæstningstårn på en bro - ikke at forveksle med pyloner, som holder moderne broer, og undertiden også kaldes brotårne.
Alte Lahnbrücke i Limburg med sit bevarede brotårn.

Et brotårn (tysk: Brückenturm) var en type fæstningstårn, der blev bygget på en bro. De blev typisk opført frem til tidlig moderne tid som en del af en bymur eller et borg. Der var som regel et tårn i hver ende af broen. I løbet af 1800-tallet blev en række brotårne bygget i nygotisk stil, hvoraf Tower Bridge i London er måske det bedst kendte eksempel; dog overlever mange oprindelige middelalderlige tårne stadig rundt omkring i Europa.

Brotårn på Alte Brücke i Frankfurt am Main omkring 1600.

Brotårne blev bygget i middelalderen for at bevogte adgangen til broen og for at muliggøre opkrævning af bro- og vejafgifter på vigtige vejruter over floder, som ofte lå tæt på byer. Floderne udgjorde ofte en del af forsvarsværket omkring byerne. Derfor var det fra et militært synspunkt vigtigt, at broerne ikke gav fjenden nem adgang. Broerne fungerede som en slags fremskudt forsvarslinje og havde ofte en lille vindebro. Udover deres egentlige funktion som beskyttelse og forsvar havde brotårne også en symbolsk og arkitektonisk rolle. Ofte var de det første offentlige bygningsværk, rejsende så, når de nærmede sig byen.

Nogle gange tjente den samme bygning både som brotårn og brokapel, for eksempel ved Krämerbrücke i Erfurt.

De høje udgifter til opførelsen af sådanne tårne blev normalt dækket gennem opkrævning af vejafgifter. Portene i brotårnene blev lukket om natten, så ingen kunne krydse broen om natten.

Bevarede brotårne

[redigér | rediger kildetekst]
Det gamle gotiske tårn fra 1357 ved Karlsbroen i Prag.

Bosnien-Hercegovina

[redigér | rediger kildetekst]
  • Halebija-tårnet og Tara-tårnet på Stari Most i Mostar, Bosnien-Hercegovina (færdiggjort 1567)
Brotårn fra slutningen af 1800-tallet på Nibelungenbrücke i Worms.
Puente de Frías, 1300-tallet, over Ebrofloden i Spanien.

Storbritannien

[redigér | rediger kildetekst]
Warkworth Bridge fra 1300-tallet
  1. Karlsbroen. prague.fm. Hentet 27/5-2025
  2. "Wasserturm". Luzern Tourismus AG. Hentet 2020-03-10.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]