BBC Two
| BBC Two | |
|---|---|
Logo benyttet siden 2021 | |
| Lanceret | 20. april 1964 (61 år) |
| Ejes af | BBC |
| Land | |
| Sprog | Engelsk |
| Hovedkvarter | London, England |
| Tidligere navne | BBC2 |
| Søsterkanal(er) | BBC One BBC Three BBC Four BBC News BBC Parliament CBBC CBeebies |
| Eksterne henvisninger | |
| www.bbc.co.uk/bbctwo | |
BBC Two (indtil 1997 benævnt BBC2) er BBC's anden tv-kanal og den tredje kanal i det jordbaserede sendenet i Storbritannien. Kanalen blev grundlagt 20. april 1964, ved hvilken lejlighed den allerede eksisterende kanal fik navnet BBC One. I 1967 var BBC Two den første tv-kanal i Europa, der regelmæssigt sendte udsendelser i farver. BBC Two er i lighed med BBC's øvrige kanaler reklamefrie og finansieret af staten. Den kan officielt ikke modtages udenfor Storbritannien; dog kan det lade sig gøre at modtage kanalen i Danmark og Sverige via en stor parabolantenne.
Programudbuddet på BBC Two henvender sig til et smallere publikum end flagskibet BBC One. Kanalen sender bl.a. fakta, dokumentarer, videnskab, drama og undervisning. Undertiden bliver populære programmer, der startede på BBC Two, flyttet til BBC One. Det er bl.a. sket for Little Britain og Graham Norton Show.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kanalen skulle efter planen være gået i luften aftenen den 20. april 1964, men en brand på Battersea Power Station medførte en omfattende strømafbrydelse i Vestlondon, så premieren måtte udskydes til næste formiddag.[1] Teknisk adskilte kanalen sig ved kun at sende på 625-linjers UHF-systemet, hvilket krævede at seerne anskaffede sig nye tv-modtagere. I marts 2013 begyndte BBC Two at sende i High-definition (HD), hvorved den erstattede den tidligere kanal BBC HD.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Hywel Williams. "BBC 2 Aborted Launch Night" (engelsk). Arkiveret fra originalen 2021-06-14. Hentet 2007-09-12.
- ↑ "BBC Two HD channel goes live, replacing BBC HD". What Hi-Fi (engelsk). 2013-03-26. Arkiveret fra originalen 2013-06-15. Hentet 2013-07-09.