Websted

"Hjemmeside" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Hjemmeside, se Hjemmeside (flertydig).

Et websted (netsted, website, site eller hjemmeside) indeholder en eller flere websider med dokumenter/filer, der er tilgængelige på WWW via dataprotokollerne http og https.

Websiderne på webstedet vil typisk være tilgængelige gennem hovedsiden og er normalt samlet på samme server og kædet sammen i strukturer af hypertekst ved hjælp af hyperlink.

Det enkleste websted er sammensat af websider, der er skrevet i HTML (Hyper Text Mark Up Language), der normalt læses i en browser. Helt grundlæggende kan html-siden indeholde tekst og billeder. Dertil kan der være indlejret forskellige andre medieformater (lyd, video, småprogrammer, animationer mv.), som browseren via plugins kan afspille som en del af den enkelte sides indhold.

Et websted er ofte styret af en enkelt person eller en organisation. Webstedet kan have et eller flere formål.

Uddybende

Et websted består af det samlede præsentationsmateriale i www for et firma, en organisation eller en privatperson, der kan nås via en URL (symbolsk eller faktisk: internet-adresse). Webstedet og dets webside(r) aktiveres ved at indtaste adressen for webstedet i en browsers adressefelt eller ved at aktivere et hyperlink fra et andet websted.

Store websteder kan bestå af komplekse strukturer med hundreder af opslag, der kan være dynamiske og indeholde interaktive web-tjenester.

Eksempel på brug: http://www.dsn.dk.

Formål

Skærmbillede fra en portal for et byområde

Websteder kan tjene følgende formål:

• Kommercielle og PR-mæssige formål
  • Præsentation af et firma, en organisation eller en person
  • Reklamer og tilbud
  • Katalogoplysninger om et firmas eller en organisations sortiment og priser
  • Online-bestilling og booking evt. inklusive online-betaling
• Service
  • Oplysning til borgerne
  • Nyheder
  • TV- og radioprogrammer
  • Undervisning og orientering
  • Sagsbehandling
  • Tidsbestilling
  • Spil
  • Oversættelse
  • Beregning (f.eks. kurskonvertering)
  • Databaseopslag
• Interaktivitet
  • Blogging
  • Udveksling af meddelelser (herunder e-mail og chat)
  • Debat
  • Fildeling og udveksling af billeder, videoklip mv.
  • Videndeling (f.eks. Wikipedia)
  • Forums for interessegrupper
• Downloads
  • Shareware
  • Demoer
  • Freeware
  • Ressourcer (f.eks. billeder og ikoner)
• Portaler og søgemaskiner
  • Generelle (Google, Yahoo, Altavista, Jubii)
  • For et begrænset geografisk område (byportaler)
  • Linksamlinger

Generelt er der ingen grænser for, hvad et websted kan indeholde af informationer. De er dog begrænset af ophavsretsmæssige undtagelser samt anden lovgivning om fx børnepornografi.

Den fysiske placering

Et websted er fysisk placeret på en webserver, hvortil de nødvendige filer lægges op (upload). Både privatpersoner, firmaer og organisationer kan have deres egen webserver.

Websiders kildetekst

Hvis man højreklikker med musen på et opslag i en webside, kan man se den kildetekst, der eventuelt i kombination med en style sheet (dansk: Stilark) (CSS) danner grundlaget for grafikken på skærmen. Der er her tale om HTML-kode eventuelt iblandet Javascript-kode eller tilsvarende. Denne kildetekst findes ikke fysisk som en fil, når opslaget fx er dynamisk genereret på serveren.

Statiske versus dynamiske websteder

Diagram visende kompleks dynamisk hjemmesidestruktur med serverpark tilkoblet databaser

Før i tiden var websteder overvejende statiske præsentations-websider. I dag udgøres de fleste professionelle websteder af dynamiske websider, der reagerer på brugerens individuelle valg. Dette muliggøres af tilgang til databaser på serveren og serverbaseret kodning med fx ASP-kode eller PHP-kode.

Konstruktion af websider

Statiske websider kan konstrueres ved hjælp af en simpel teksteditor som Notepad, men det mest almindelige er at bruge WYSIWYG-editorer eller et specialdesignet CMS-system (Content Management System). Der er også alternativer som Macromedia Flash.

Yderligere kontrol af browservinduer kan tilføjes ved JavaScript eller andre programmeringssprog, der kan fortolkes af en webbrowser. JavaScript er på World Wide Web det hyppigst brugte scripting-sprog på klientsiden, som kan bruges i forbindelse med interaktivitet.

Mere avancerede dynamiske websider kan bruge server-side programmeringssprog, som ASP og PHP. De giver mulighed for mere fleksible websider, der kan tilgå databaser på serveren.

Websidedesign

Det er sammensætningen af tekst, billeder, farver og andre elementer, som udgør webdesignet. Designet udføres oftest af en webdesigner eller digital designer. Der er en række standarder, som designet ofte er baseret på. Det kan være standarder fra W3C.

Brugeren bliver præsenteret for en række informationer og visuelle virkemidler, som er sammensat designmæssigt.

En veldesignet websted kendes på, at det er let at navigere i, overskueligt og med informationerne prioriteret for brugeren.

Indgangsside

Et websteds indgangsside er den vigtigste og første webside brugeren ser. Eksempel: Se de mange andre tilbud og brug Hovedbibliotekets indgangsside som adgang til en masse andre informationer om biblioteket.

Multimedie- og interaktivt indhold

De tidlige hjemmesider indeholdt kun tekst, og senere også billeder. Derefter blev webbrowser-plugins brugt til at tilføje lyd, video og interaktivitet (for eksempel til at skabe multifunktionelle webapplikationer, som kompleksitetsmæssigt kunne efterligne desktop-applikationer såsom tekstbehandlere). Eksempler på sådanne plugins er Microsoft Silverlight, Adobe Flash Player, Adobe Shockwave Player og Java SE. HTML5 inkluderer muligheder for lyd og video uden plugins. JavaScript er også integreret i de fleste moderne webbrowsere og gør det muligt for webstedsudviklere at sende kode til browseren, der instruerer den i interaktivt at ændre sidens indhold og om nødvendigt kommunikere med en webserver. Den interne repræsentation af indholdet i browseren kaldes Document Object Model (DOM).

WebGL (Web Graphics Library) er et moderne JavaScript API til rendering af interaktiv 3D-grafik uden brug af plugins. Det gør det muligt at vise interaktivt indhold såsom 3D-animationer, visualiseringer og video forklaringer på en måde, der er så intuitiv som muligt for brugerne.

Trenden inden for webdesign i 2010, kendt som "responsivt design", sikrede den bedste visningsoplevelse ved at tilpasse layoutet til brugerens enheder. Disse hjemmesider ændrer deres layout afhængigt af enhed eller mobil platform, hvilket dermed sikrer en rig brugeroplevelse.

Blokering af websteder

I internettet er blokering eller forbud en teknisk foranstaltning, der har til formål at begrænse adgangen til information eller ressourcer. Blokering og dens ophævelse kan implementeres af computerens ejere via software. Til dette udføres en revision af ressourcen, som hjælper med at forstå, hvilke materialer eller overtrædelser der kan have forårsaget begrænsningerne.

Blokering kan også betyde forbud mod adgang til en webserver baseret på den klientcomputerens IP-adresse. På nogle hjemmesider, inklusive sociale netværk som Facebook eller redigerbare databaser som wiki’er, kan brugere anvende blokeringer (baseret på IP-nummer eller konto) mod andre brugere, som de anser for uønskede, for at forhindre dem i at udføre visse handlinger. Blokeringer af denne slags kan opstå af forskellige årsager og have forskellige konsekvenser: på sociale netværk kan brugere blokere andre brugere uden begrænsninger, typisk ved at forhindre dem i at sende beskeder eller se information eller profilen på den bruger, der blokerer.

Administratorer, moderatorer eller andre privilegerede brugere kan anvende blokeringer, som påvirker uønskede brugeres adgang til hele hjemmesiden.

Litteratur

• "Godt webdesign (Designing Web Usability)" af Jakob Nielsen, ISBN 87-7843-479-3

Eksterne henvisninger

• Terminologiudvalget (da artikel hed hjemmeside – er nu ændret og flyttet hertil → websted)
• Bevaring af hjemmesider Arkiveret 26. august 2018 hos Wayback Machine

Wikimedia Commons har medier relateret til: Websted